Foreningens historie

Garderforeningen for Aarhus og Omegn 1902 – 2002.

Garderforeningen for Aarhus og Omegn blev stiftet den 26. september 1902, på prins Christians fødselsdag. Det var der gode grunde til.
I 1902 blev Aarhus residensby – det har man helt sikkert som gammel garder og Aarhusianer været både stolt og glad over.
Prins Christian var garder fra 1889, i 1898 blev han gift med prinsesse Alexandrine og i 1902, da han og prinsessen modtog Marselisborg som en folkegave, var han en populær chef for Livgardens 1. kompagni.
(Prins Christian, den senere kong Christian X, var ældste søn af kronprinsen, den senere kong Frederik 8. (Konge 1906 – 1912)).

I foreningsprotokollen kan man læse:
“Efter flere forgæves Forsøg paa at faa dannet en Garderforening i Aarhus, hvor navnlig Tømrermester Withen og Gærfabrikant J. Hansen lagde sig kraftigt i Selen, lykkedes det at faa et Møde i stand den 26. September 1902 paa Hotel Kronprinsen i Aarhus, hvortil gamle Gardere fra Aarhus og Omegn var indbudte. På dette Møde vedtoges det at oprette en Forening under navnet “Garderforeningen for Aarhus og Omegn”, og der indmeldte sig straks 56 Medlemmer i den nydannede Forening.”

Garderforeningen for Aarhus og Omegn var ikke den første garderforening. Garderforeningen i København var som den første stiftet 1885 og senere var der oprettet foreninger i Odense, Horsens og Thisted.

Foreningen har i de 100 år kun haft 9 formænd, hvoraf to døde medens de var formænd:
1902 – 1909: Carl Marinus Jensen
1909 – 1944 (d.): M. P. Drescher
1945 – 1948: Marius Ditlev Harder
1948 – 1958: Niels Christian Skjøth
1958 – 1960 (d.): Sv. O. Pontoppidan
1960 – 1965: Kurt Hansen
1965 – 1975: C. Walther Thomsen
1975 – 1977: Bjørn Gang Rasmussen
1977 – Søren Ove Pontoppidan
– – – – – – – – – –
Efter 48 år i bestyrelsen, heraf 36 som formand, blev Søren Ove Pontoppidan i 2013 afløst på formandsposten af MAJ 77 Niels Erik Kjær.

I dag er Garderforeningen i Aarhus landets trediestørste med over 500 medlemmer. I årene 1920 – 1940 var medlemstallet lidt over 200. Under og lige efter 2. verdenskrig steg tallet til lidt over 400 og fra 1982 steg det så igen til de nuværende godt 500 medlemmer.

Fra foreningens start har selskabelige sammenkomster, sammen med andre aktiviteter, været en vigtig del af foreningens liv.

Når man ser på foreningens arrangementsliste for 2017/ 2018, er mange af aktiviteterne de samme som f. eks. i 1923, hvor man ved sommerfesten i Pavillonen i Riis Skov, “turneredes fra 3 – 6 med skydning og keglespil”. På keglebanen havde de ældre overtaget, medens det ved skydningen kneb at holde ungdommen stangen. 20 mand fra vagtdetachementet på Marselisborg var foreningens gæster og “med iver og dygtighed tog sig af dagens sidste øvelse”, da dansen trådtes.
Foreningens gode økonomi gør det nu muligt, at der gives pæne tilskud når foreningen holder fest eller arrangementer med spisning. Sådan har det ikke altid været. Under depressionen i begyndelsen af 1930’erne måtte man en overgang aflyse den årlige stiftelsesfest. Alt for mange medlemmer havde simpelthen ikke råd til at deltage.

Foreningen har også altid haft andet på programmet end skydning, keglespil og fester.

Allerede i Christian X’s regeringstid blev der hvert år holdt en årlig skydekonkurrence mellem foreningen og Livgardens Marselisborg detachement. Denne tradition blev genoptaget da Livgarden i 1972 igen oprettede en vagt ved Marselisborg.

En anden gammel tradition er en sommerudflugt, der ofte går til en herregård eller et gods.

Også andespillet har altid fået mange medlemmer af hus. De senere år har foreningens gode økonomi gjort det muligt, at der i gennemsnit er en præmie pr. deltager.