Allerede da jeg ankom til Kohalen lidt i klokken 18 den 8. december, der var de hyggelige stuer allerede fyldt op af 50 glade medlemmer, der allerede havde fået serveret den første øl, og snakken gik allerede lystigt omkring bordene.
Klokken 18:03 bød Per Bundgaard os velkommen, og han kunne konstatere, at der desværre havde været 8 afbud, men at der til gengæld var dukket en del op, som ikke var tilmeldt, så kabalen gik næsten op. Inden Per skulle give ordet videre til Kasper Vestergaard, da mente han, at fordi vi alle sammen er så flinke, så ville foreningen være vært for den første omgang, og det var der ingen, der havde indvendinger imod.
Inden Kasper kunne komme i gang med sit foredrag om Christen Madsen, eller Chris Madsen, som amerikanerne kaldte ham i det vilde vesten i USA, skulle Jørgen Johnsen lige have projektoren på plads, så Kasper kunne vise billeder til foredraget. Det voldte en smule problemer, men ved hjælp af en barstol og et menukort, så kom foredraget i gang.
Kasper tog os tilbage til tiden før krigen i 1864, hvor Chris Madsen, som vi kalder ham nu, voksede op i Sønderjylland, og ifølge Chris´ egen annaler, så var han ordonnans i krigen i 1864, med i fremmedlegionen i den Fransk-tyske krig i 1870, hvalfanger og meget andet, inden han emigrerede til USA i 1875. Altså ifølge Chris Madsen selv, den officielle historie er lidt anderledes, og det er efter et fængselsophold i Danmark, hvor Chris slipper ud lidt for tidligt for i stedet at love at emigrere til USA.
Det gør han, og så snart han er på den amerikanske jord, der melder han sig til indianerkrigene i Vesten de næste 15 år, fra 1876 til 1891, hvor han ifølge beregninger faktisk når at ride 500.000 km på hesteryg i de femten år, en præstation, som er de færreste forundt.
Efter han forlader militæret bliver Chris US Marshal, og jager forbrydere i det vilde vesten, og han krydser også klinger med den berømte Dalton bande, og han er så dygtig til det, at han sidenhen bliver politimester i Oklahoma City i 1912, som 61-årig.
I 1987 lavede Danmarks Radio en film om Chris Madsen, det var Jens Okking, der havde hovedrollen, og DR bragte Chris Madsens barnebarn til Danmark for at holde øje med, om det hele nu gik som det skulle.
I 1914 udbryder Første Verdenskrig, og Chris prøver at melde sig som frivillig, men han er lidt for gammel, da dåbsattesten siger 1851, så han bruger tiden på at udvikle politiet i Oklahoma, men også at gå ind på det spirende stumfilmsmarked. Han medvirker i flere film, herunder en, hvor han spiller sig selv, der skal fange forbrydere. Chris bliver lidt af en berømthed i USA inden han dør som 91-årig, og der er skrevet mangt og meget omkring ham igennem tiden. DR har også udgivet to podcast omkring Chris´ historie i podcasten “De Lovløse”. Det er episode 6 og 7 i anden sæson, og du kan finde det første afsnit her, hvis du vil høre det – https://www.dr.dk/lyd/p1/de-lovloese/de-lovloese-6-7
Du kan læse mere om Chris Madsen via det følgende link –
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/chris-madsen-1851-1944
Kasper skal roses for at være en meget levende fortæller igennem det 30 minutter lange foredrag, og vi glæder os alle til at skulle høre hans røst en anden gang, når han på ny finder en historie, som han ikke kan lade være med at fortælle os.
Maden og sangen
Nu skulle hele aftenen ikke handle om historier og foredrag, for tjenerne på Kohalen stod klar med øl, snaps og hvad der skulle vise sig at være en ganske fortrinlig julefrokost menu, som køkkenet havde kokkereret til os, men inden vi fik lov til at gå ombord i alle lækkerierne, så skulle vi ønske tillykke til dagens fødselar i foreningen, som havde valgt at fejre sin egen runde 70-års fødselsdag med sine gardervenner i foreningen. Det er Michael Andersen, som fik en gave og et kort af formanden Niels Erik.
Maden kom på bordet, og der var rigeligt af hvide og røde sild, fiskefileter, tarteletter, ribbensteg og tilsidt ost og kiks, så hvis der var nogen, der ikke var blevet mætte, så var det helt klart deres egen skyld.
Undervejs skulle der også synges, og Preben Bosse havde fået den utaknemmelige opgave, at skulle synge for, og da hverken ham eller andre kendte melodi eller tekst forinden, så havde han undersøgt, hvordan melodien gik…problemet var, at det var ret svært at synge en sang, som ingen kendte, men Preben skal virkelig have store plusser i bogen for at gå linen ud…du kan høre resultatet her, hvis du kan holde til at høre på det i fire minutter…
Vores kære formand, Niels Erik, ville også fortælle en historie, som jeg dog af copyrightmæssige årsager ikke kan bringe her, eller måske fordi, at den var meget bedre fortalt til en julefrokost, end jeg kan genfortælle den her.
Historier fra gamle dage
Når du sidder ved et bord, og du er en af de yngste, der er med (jeg var ved Livgarden i 1993 – 1994), så er det pudsigt at høre historier og anekdoter fra mennesker, som var ved Livgarden før jeg selv blev født. Overfor mig sad en herre på 89. Han var ved Livgarden i 1952, og undrede sig dengang over, hvorfor det lige var Livgarden, da han var ude at sejle, da han blev indkaldt. Han fortalte også en historie om, at han var blevet indkaldt til at skulle møde på kasernen, og politiet kom også til hans dør, for at arrestere ham for ikke at være mødt op. Han havde jo modtaget et brev om det…men det var hans bedsteforældre, der åbnede for politiet, de måtte fortælle ordensmagten, at det ville være lidt svært at få ham med til kasernen, da han var i Chittagong…
Vi fik også historier fra Amalienborg, Fredensborg og Gråsten slot, hvor der blev fortalt om Anekdoter om den gamle Kong Frederik, Ingrid (og når hun meldte soldaterne for at snakke med hende, selvom det var hende, der indled samtalen), en af deltagerne i julefrokosten fortalte om dengang han stod bag en dør i underbukser, mens han var på vagt, og Ingrid stod få meter væk og ordnede blomster, men han turde ikke sige en lyd, da han ikke ville opdages.
For mig er det endnu et tegn på, hvorfor det er så vigtigt at være med i en garderforening, for hyggen, samværet, for historierne, men også at du møder mange andre kvinder og mænd, som har passet på kongehuset, og har været og er stolte over det, og at være med i en garderforening, med så mange stolte traditioner.
Nu var aftenen næste omme, de tre en halv time går hurtigt i det festlige lag, og jeg glæder mig allerede til næste gang Garderforeningen for Aarhus og omegn holder fest og samvær, så jeg må hellere snart få kigget i Gardersablen igen.
Så tak til Kohalen og de vældig rare medarbejdere, bestyrelsen og alle jer mange medlemmer, der valgte at bruge en torsdag aften i kammeratskabets tegn.
De Bedste Hilsner
Anders Godtfred-Rasmussen – Hold JUL 1993