18 ældre gardere og Holger Sørensen (92) var samlet til en hyggelig bowlingaften i Viby – og der blev kæmpet hårdt om de bedste placeringer.
Under den efterfølgende middag var der præmieuddeling, og det var atter engang Kirsten Møller, som med 116 point satte sig på førstepladsen hos damerne. Desværre blev der ikke taget et billede af Kirsten Møller.
Fra venstre ses Thorleif Provstgaard, som vandt 1. præmien og blev vinder af den flotte vandrepokal med 167 point – Holger Sørensen, som med 144 points vandt 2. præmien – og Peter Møller som fik 3. præmie med 143 point.
Præmierne var velsmagende væske, der var hældt på flasker, samt chokolade.
Aftenen forløb i god ro og orden (forholdsvis), og der var en god stemning også hos de som ikke vandt.
Den flotte pokal med en kugle på toppen blev overrakt for sidste gang, idet der ikke er plads til flere navneplader.
Medlem og revisor i foreningen, snedkermester Orla Hansen, er i gang med at fremstille en ny pokal med plads til mange flere plader.