66 medlemmer af foreningen var mødt op til årets første arrangement med spisning og uddeling af hæderstegn.
Dejlig mad – og god stemning.
Vi havde inviteret præsidenten for De Danske Garderforeninger, Flemming Rytter, (som her ses til venstre i billedet) til at komme og fortælle os om nye tiltag i præsidiet, og vi kom langt omkring.
Præsidenten orienterede blandt andet om planerne om at bruge PBS til kontingentopkrævning og om intensiveringen af den praktiske håndtering omkring hvervning af medlemmer til garderforeningerne.
Han sluttede af med at fortælle om sin karriere i forsvaret både herhjemme og i udlandet og, efter pensioneringen herfra, om sit senere job som erhvervskonsulent.
Oberst Flemming Rytter glædede sig over sit arbejde som præsident for garderforeningerne og sit nye hverv som formand for Fonden Danske Veteranhjem.
Foreningen vandt i 2015 Aarhus Soldaterforeningers bowlingkonkurrence. Nogle præmier var allerede uddelt – de sidste blev uddelt efter Flemming Rytters orientering.
Inden desserten overrakte vor formand Niels Erik Kjær hæderstegn til de 15 af foreningens 39 jubilarer, som var mødt.
- 10 års hæderstegn modtog 2005 Kristian Imfeldt.
- 25 års hæderstegn modtog 1991 Ole Moesgaard Andersen, 1991 Per Asmussen, 1990 Jan Kjær Jensen, 1984 Frank Olesen og 1966 Børge Simonsen.
- 40 års hæderstegn modtog 1971 Niels Hjortshøj, 1975 Peter Møller, 1975 Thorleif Provstgaard og 1966 Rasmus Juhl Rasmussen.
- 50 års hæderstegn modtog 1964 Thomas Christian Carlsen.
- 60 års hæderstegn modtog 1954 Svend Aage Jaquet, 1953 Børge Mikkelsen og 1954 Erik Toft.
- 70 års hæderstegn:
På billedet herunder ses 1946 Vagn Knudsen, der fik 70 års hæderstegn.
Herunder et fællesfoto af alle jubilarer. Dog har formand Niels Erik Kjær og Flemming Rytter sneget sig ind mellem jubilarerne
På grund af det store program blev det lidt sent,før arrangementet sluttede, men vi havde en vellykket aften i selskab med gode kammerater.