Golf

5. sep 2013

Den 5. september var vi igen til golfaften i Markusminde Golf Club, og vi var velsignet med flot solskinsvejr.

De øvede spillere gik en runde på den store 18 hullers bane, og vi andre fik en grundig instruktion i, hvordan man, måske, kan blive en habil golfspiller.
Vi startede med at øve os på udslagsbanen en times tid. Efter at vi hver især havde slået utallige huller i luften og i jorden, samt sendt mellem 50 og 75 bolde ret upræcist ud over grønsværen, blev vi inddelt i hold på fire.

Vi gik nogle runder på øvebanen, der består af 6 huller, som ligger mellem 40 og 50 meter fra tee-stedet (hvor man slår det første slag mod et hul).

Det er godt nok noget mere anstrengende at spille golf end de fleste af os havde regnet med, så vi fik rigelig motion og frisk luft, men alligevel var der under det efterfølgende måltid, hvor vi fik lækre hakkebøffer med bløde løg og kartofler, flere som tilkendegav, at det var noget, de godt kunne tænke sig at prøve igen.

1964 Helge Kuno Pedersen

Når man skal slå til en golfbold, skal man før og under slaget se stift på bolden. På engelsk kaldes det “Address the ball”. Det er ikke alle, der fysisk er i stand til det. For Knud Boye var det ikke et problem: