Generalforsamling

21. jul 2013

70 medlemmer deltog i foreningens 111. ordinære generalforsamling i Den Gamle By.

Dirigent blev 1963 Eric Maarvig.

Formanden indledte sin beretning med at omtale fem af vore medlemmer, som siden sidste generalforsamling var afgået ved døden.
Formanden bad forsamlingen rejse sig, og vi mindedes vore afdøde kammerater.

Vores forening tæller nu 505 medlemmer.

Herefter omtalte formanden årets mange vellykkede arrangementer, og foreningens repræsentation ved nationale mindedage, repræsentantskabsmøde, formandsmøder, årgangsparader, begravelser og meget andet.

Formandens beretning sluttede således: ”Som jeg har skrevet til Jer alle, fratræder jeg i dag som formand for foreningen efter 48 års tjeneste, de 36 som formand”.
”Det er med vemod, men også med glæde for foreningen er i god gænge”.
”To tidligere formænd er faldet i tjenesten, men jeg finder det rigtigst med en planlagt aflevering som ved et vagtskifte”.
”Jeg takker for den tillid, der i alle årene er vist mig, og foreningens trivsel vil fortsat ligge mig på sinde”.

Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

Kassereren gennemgik det reviderede regnskab. Det blev enstemmigt godkendt.

MAJ 1956 Jørgen Nielsen modtager NAIS medaljen i guld.

Skydeudvalgets formand berettede om stigende aktivitet indenfor skydningen.

To skytter i N. A. I. S. skydningen modtog guldmedaljer, hvortil der er officiel bæretilladelse. Det er MAJ 1956 Jørgen Nielsen og JAN 1963 Harry Larsen.

JAN 1963 Harry Larsen vandt vandrepræmien, men også NAIS medaljen i guld.

Årets bedste skytte JAN 1963 Harry Larsen. som opnåede 300 point af 300 mulige, modtog en vandrepræmie, et bæger der altid vindes af årets bedste skytte.

En anden vandrepræmie, en gardersabel, der kun kan vindes een gang af samme skytte, blev overrakt til APRIL 1986 JAN Creutsberg, som opnåede 297 point. Der var desuden gode præmier på flasker.

JUL 62 Agner Hyldahl modtog NAIS medaljen i sølv.

Sv. Aa. Jaquet fik cognacglas i 15 m DG-landsskydning. Det gjorde Harry Larsen (bagved) også. Helge Kuno Pedersen vandt også cognacglas i DG-landsskydning, men han kunne af gode grunde ikke overrække dem til sig selv.
Jan Knudsen i forgrunden fik riffelplade.

Beretningen fra skydeudvalget blev enstemmigt godkendt.

Formanden, JUL 1963 Søren Ove Pontoppidan, havde i brev fra bestyrelsen til medlemmerne og i sin beretning begrundet, at han ikke genopstillede.
I stedet stod den samlede bestyrelse bag et forslag om at indstille Godsejer på Ristrup Hovedgaard MAJ 1977 Niels Erik Kjær, medlem af foreningen siden sin indkaldelse.

I cirklen ses MAJ 1977 Niels Erik Kjær,

Niels Erik Kjær blev enstemmigt valgt til ny formand.
MAR 1984 Knud Boye Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen, og MAR 1967 Leif Johannes Hovvej, blev valgt i stedet for JUL 1964 Helge Kuno Pedersen, som efter 30 år i bestyrelsen ikke genopstillede.
Revisorerne blev genvalgt.

Formanden takkede den afgående næstformand/sekretær JUL 1964 Helge Kuno Pedersen for over 30 års veludført bestyrelsesarbejde. Helge Kuno Pedersen har tillige været i skydeudvalget i mere end 30 år, og her fortsætter han som formand.

”Champagnelegatet” blev af næstformanden overrakt til den afgående formand, Søren Pontoppidan, som efter 36 år på posten er den længst siddende formand i Garderforeningen for Aarhus og Omegn.

Herefter fik foreningens kasserer, Arne Høy Nielsen ordet:
”Bestyrelsen har besluttet yderligere at hædre vor afgående formand”.
”Gennem fremragende ledelse har du tegnet foreningen rigtig flot, og haft enorm
betydning for dens udvikling og stabilitet”.
”Inden du går, har du desuden udvist en sjælden grad af rettidig omhu”.
Må jeg bede forsamlingen rejse sig.
”Vi siger alle tusind tak for din store indsats”.
”Du udnævnes hermed til Æresmedlem i Garderforeningen for Aarhus og Omegn”.

Arne Høy Nielsen overrakte Søren Ove Pontoppidan et indrammet æresbrev.

Den nye formand, Niels Erik Kjær, takkede generalforsamlingen for valget.
Han har ikke planer om de store ændringer, men vil dog sammen med den gode og
velfungerende bestyrelse prøve at lave tiltag, der er målrettet yngre medlemmer, så vi ikke ender som en pensionistforening.
Herefter takkede dirigenten generalforsamlingen for god ro og orden. Han gav ordet tilbage til formanden, som takkede medlemmerne og bestyrelsen for godt samarbejde igennem årene, og selvom han egentlig var aftrådt, ville han gerne byde den nye formand, Niels Erik Kjær, og Leif Hovvej velkommen til bestyrelsesarbejdet i foreningen.
Efter årets generalforsamling består foreningens bestyrelse af: formanden MAJ 1977 Niels Erik Kjær, kassereren 1957 Arne Høy Nielsen, 1967 Leif J. Hovvej, 1962 Agner Hydahl, 1977 Jørgen Ø. Johnsen, 1984 Knud Boye-Nielsen og 1979 Per Bundgård Sørensen.

1964 Helge Kuno Petersen.

……… Og så var der hygge og spisning resten af aftenen.