Andespil

11. nov 2010

Et af sæsonens tilløbsstykker er foreningens store andespil.

Det blev i år afholdt i Det Store Selskabslokale på Skovvangsvej 127, og også i år forløb arrangementet fint. Stedet er velegnet, og der er rigtig gode parkeringsmuligheder.

Jørgen Johnsen, der var opråber i første halvleg, fik sig en alvorlig konkurrent, idet Knud Boye Nielsen havde tilranet sig rollen som opråber i anden halvleg. De klarede det begge i fin stil, og de sørgede for at de flotte ænder, gåsen og de mange andre gode gevinster blev rimeligt fordelt blandt de mange deltagere.

I kaffepausen var der som sædvanlig amerikansk lotteri.

Vi havde en rigtig hyggelig aften.