Årets første spisning

10. jan 2008

ÅRETS FØRSTE SPISNING på Restaurant René

Garderforeningens arrangementer i Hotel Ritz er af en så høj kvalitet, at der altid er et stort fremmøde. Denne aften var der mødt 65.

(JA. Billedet er dårligt – det kan ikke blive bedre.)

Aftenen startede i vinkælderen hvor oberstløjtnant Ebbe Juul-Heider fortalte om sin omskiftelige tjeneste ved forsvaret fra han startede som rekrut ved Livgarden i juli 1965 til han aftrådte som oberstløjtnant i 2006.

Ebbe Juul-Heider er søn af Garderforeningen for Aarhus og Omegn`s formand fra 1960 – 1965, Kurt Hansen, og han skulle selvfølgelig til Livgarden.
Han startede, som mange før ham, karrieren som rekrut på Sjælsmark Kaserne i juli 1965, og kendte navne som Albrecksen og Hillingsø var noget af det første han mødte.
Ebbe Juul-Heider fortalte levende og engageret om tilværelsen som militærmand herhjemme og i udlandet, i Nato´s efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, tjenesten ved Livgarden, bl.a. chef for 5. Livgardebataillon, og til afskedsaudiensen hos Dronningen som 60 årig.


I vinkælderen er der mere end 3.000 flasker årgangsvine – foreningen gav et glas, som man kunne nyde under foredraget.


Efter foredraget, der varede tre kvarter, var der rettet an i Restaurant René, der er kendt som leverandør af store gastronomiske oplevelser indenfor dansk/fransk madkunst. (Og ejeren, René Knudsen’s, far var garder.)


Også for kunstinteresserede er der noget at komme efter.
Restaurantens væg er udsmykket med et stort vægmaleri inspireret (for at sige det pænt) af den måske bedst kendte Art Deco maler(inde), den polskfødte Tamara de Lempicka. (Hvis man søger efter “de Lempicka” på Internettet får man over 2 millioner hits.)


Her er der endnu et billede fra aftenen, der viser vægmaleriet.
I forgrunden to gamle venner, foreningens formand, Søren Pontoppidan og oberstløjtnant Ebbe Juul-Heider.
Under den middagen besvarede Ebbe Juul-Heider mange spørgsmål fra medlemmerne.