Sæsonafslutningen på Malling Kro d. 29. marts havde samlet 65-70 deltagere.
Nogle var kørende i egen bil, men mange havde valgt at køre fra hovedbanegården til gerningsstedet med ”Oddergrisen”, og der var en god stemning i toget derud.
Vel ankommet blev alle placeret ved 10 mandsborde, og det var tid at forsyne sig fra den veldækkede gourmetbuffet.
Aftenen forløb fint med ivrig samtale ved bordene. Nogle kunne fortælle en god historie fra den stuerene afdeling (damerne var jo med), og da det hen på aftenen var tid til opbrud, var alle enige om, at det havde været en vellykket aften.
Næste arrangement i Garderforeningen for Aarhus og Omegn bliver formentlig detachementskydningen den 17. juli.
610584-JUL-64 Helge Kuno Pedersen