Årgangsparaden den 3. maj aflyses

3. maj 2020

Præsidenten for De Danske Garderforeninger, Jens Crone, har sendt følgende meddelelse til formændene for garderforeningerne i Danmark og i udlandet:

I lyset af den aktuelle covid-19 situation, samt på baggrund af min opfordring til Chef Livgarden, har oberst Mads Rahbek meddelt, at årets årgangsparade, planlagt til afholdelse søndag den 3. maj 2020 er udskudt på ubestemt tid.
Informationen bedes videreformidlet til dine foreningsmedlemmer, med en samtidig opfordring til at lade beskeden gå videre.
Det er nu, at vi som gamle gardere skal vise os fra vores bedste side og leve op til vores fælles værdigrundlag. Lad os tage ansvar for os selv og hinanden, og udvise fornuft og handlekraft. Lad os holde sammen ved ikke at omgås, og vise at vi har garderholdning til at efterleve regeringens retningslinier.

Med Garderhilsen
Jens Crone
Præsident, De Danske Garderforeninger.

HM Dronning Margrethes fjernsynstale om håndtering af dette problem kan ses på nettet.