De fleste kender Marselisborg som dronningens sommerresidens, men navnet Marselis går igen flere steder i Aarhus; Marselisborgskoven, Marselisborg gymnasium, Marselisboulevard og Hotel Marselis. Det er dog de færreste som kender navnets oprindelse og baggrundshistorie for hvorfor Aarhus har sit helt eget kongeslot. For at finde ud af det, skal vi en tur tilbage til 1600-tallet.
Marselisslægten
Da Danmark tabte den anden Karl-Gustav krig ved fredsslutningen i 1660, var landet så forgældet af at have lånt penge til våben og andet af forskellige velhavende hollandske købmænd, at kongen var nødt til at sælge ud af kronernes besiddelser.
I 1661 var kronens største kreditor købmanden Gabriel Marselis og Frederik den 3. måtte som betaling til ham, afgive et stort stykke af krongodset Havreballegård.
Området havde tidligere tilhørt biskoppen i Aarhus, men var efter reformationen i 1536 overgået til kongen. Marselisslægten blev de efterfølgende år en af Danmarks største jordbesiddere med herregårdene Constantinsborg, Marselisborg, Moesgaard, Vilhelmsborg og Østergaard.
Gabriel havde to sønner Wilhelm og Constantin som begge blev adlet og ophøjet til baroner. Constantin byggede Constantinsborg og ejede ligeledes Marselisborg, det tidligere Havreballegård.
Marseliskapel billede lånt af Aarhus stadsarkiv.
Storebroren Wilhelm Marselis, som var blevet adlet under navnet Güldencrone, bosatte sig på Vilhelmsborg, og ejede derudover Moesgård og Østergård.
Brødrene Marselis positionerede sig som de vigtigste jordbesiddere i Østjylland, og deres betydning ses i Aarhus domkirke hvor det barokke Marseliskapel er det største i af sin slags i Danmark.
Herregårdene forsvandt fra familiens eje af flere omgange. Vilhelmsborg er i dag ejet af Aarhus kommune som lejer bygningerne og den omkringliggende jord ud til Det Nationale Hestesportscenter.
Moesgård huser i dag museum samt Aarhus Universitets uddannelser i arkæologi og antropologi. Constantinsborg er i dag privat hjem for ejeren af Bestseller koncernen Anders Holch Povlsen.
Aarhus kommune fik forkøbsret til Marselisborg og de tilhørende jorde af indenrigsminister Ingerslev. Efter at Marselisborg blev revet ned, blev et nyt opført som folkegave til prins Christian den senere Christian 10. Prins Christian havde gennem sin militære karriere fået et tæt forhold til særligt Østjylland.
Den 6. maj 1889 meldte han sig som rekrut ved Livgarden og deltog på lige fod med de andre rekrutter i uddannelsen. Prinsen trivedes i det regelbundne militærliv med sine rekrutkammerater, som for mange tilfældes var rødmossede sognefogedsønner fra Jylland.
Efter endt rekruttid begyndte prinsen sin officersuddannelse, som førte ham gennem flere forskellige grene af hæren, hvilket i 1891 bragte ham til rytteriets sekondløjtnantsskole i Randers.
Det var der Christian 10.s identitet som rytterkonge blev grundlagt med daglige rideture. Randersborgerne var meget stolte og benovede over at havde en prins til at gøre tjeneste i byen, hvilket aldrig var sket før. Prinsen blev en del af det randrusianske selskabsliv og til ballerne på ”Harmonien”, hvor han svingede randerspiger rundt i dans.
Den 24. maj 1892 overgik prinsen til 3. dragonregiment i Aarhus, hvor Aarhusianerne tog imod ham med åbne arme og historien fra Randers gentog sig.
Østjyderne begyndte at omtale ham som ”Vor prins” og han blev af og til i pressen omtalt som ”den jydske prins”. I september 1892 måtte prinsen tilbage til København hvor han atter tilgik livgarden med rang af kaptajn.
I 1897 da man hørte at prinsen skulle forloves, genoptog Aarhus Stiftstidende en gammel idé om at skænke prinsen en residens i Jylland med argumentet ”Jyderne burde skænke den jydske prins en Bolig herovre, et Sommerslot i en smuk Egn”.
Derefter blev der, med tilladelse fra kongen, igangsat en stor indsamling blandt private og virksomheder til at bygge prinseparret et slot. Aarhus kommune havde året forinden købt Marselisborg gods og jorde, og de stillede derfor 10 tønder land til rådighed til byggeriet.
Postkort med motiv af Christian 10. foran Marselisborg 1920 lånt fra kongelunden.aarhus.dk
Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, med input af Christian 10. Slottet stod færdigt i 1902.
Slotsparken blev anlagt af havearkitekten Lorents Christian Diederichsen i engelsk stil i samarbejde med prinsesse Alexandrine.
Det var et stort prestigeprojekt for Aarhus at få et kongeslot, og det var med til at stadfæste Aarhus som den jyske hovedstad.
I 1905 blev prins Christian udnævnt til oberstløjtnant og blev beordret til Aarhus som chef for 28. bataljon, hvor han og prinsesse Alexandrine tog ophold på Marselisborg. Tiden i Aarhus blev kort da han allerede i januar 1906 måtte tilbage til København. Kong Christian 9. var sovet stille ind og Christians nye rolle som kronprins med andre forpligtelser, som f.eks. deltagelse i statsrådet, gjorde det besværligt med tjeneste i Jylland.
Prinsen blev derfor atter forflyttet til Livgarden, hvor han i en alder af 35 blev forfremmet til oberst og chef for livgarden. Christian 10.s regeringstid blev en af de mest turbulente i Danmarkshistorien der bl.a. tæller 1. og 2. verdenskrig, salget af de dansk vestindiske øer, kvindernes stemmeret, genforeningen med Sønderjylland og påskekrisen.
Marselisborgvagten
Efter Christian 10.s kroning blev der oprettet detachement hver gang kongefamilien residerede på slottet, man opførte i den forbindelse Gardergården. Marselisborgvagten og Garderforeningen for Aarhus og omegn har siden da hængt uløseligt sammen. For 110 år siden blev der for første gang afholdt arrangement for Marselisborgvagten, hvor 2 underofficerer og 16 vagtfri gardere deltog i en festlig sammenkomst i pavillonen i Riis Skov med spisning og en svingom.
Gardergården billede lånt af Garderforeningen for Aarhus og omegn.
Garderforeningen for Aarhus og Omegn har forsat i dag et særligt forhold til detachementet med garderskydning, sommerdetachementet, samt julebesøg den 24. december om formiddagen, hvor foreningen giver gaver til de vagtgående gardere.
Frederik 9. og dronning Ingrid benyttede ikke Marselisborg, som i stedet blev stillet til rådighed for deres datter den senere dronning Margrethe og prins Henrik, som fik slottet istandsat i 1974 med midler de havde fået i folkegave til deres bryllup.
Slotsparken blev i den forbindelse åbnet for offentligheden når slottet ikke er i brug.
Marselisborg slot står over for en gennemgribende renovering hvor det oprindelige kobbertag skal udskiftes, havetrappen renoveres og hvor slottet skal klimaoptimeres.
Til majestætens 50-års regentjubilæum fik dronningen overrakt en gave på 40.000.000 kr. til renoveringen. De fire gavegivere er Salling Fondene, Holch Povlsen Foundation, Systematic og LINDBERG OPTIK. Med deres støtte kan slottet kan stå mange år endnu.
