En mindre, men tapper flok havde kæmpet sig frem til keglebanerne i Aarhus Skøjtehal den 21. september.
Aftenen indledtes med en lækker, klassisk dansk buffet, hvor snakken gik lystigt.
Da spisningen var overstået indledtes kampen om værdigheden som årets keglekonge. Undervejs blev der observeret mange forskellige kasteteknikker, med ligeledes forskellig succes. Da kampen var ovre og røgen havde lagt sig, stod MAJ-73 Michael D. Andersen tilbage på kamppladsen som ny keglekonge. På en flot andenplads kom JAN-60 Kurt Grouleff og på tredjepladsen kom foreningens formand, MAJ-77 Niels Erik Kjær.Den efterfølgende præmieoverrækkelse blev en lidt pauver affære, da lederen af aftenens arrangement havde glemt at købe præmier. Pinligt 🙂
Derefter var der kaffe med lækker æblekage som afslutning på en hyggelig aften.
PS: Vin af særlig god kvalittet er efterfølgende leveret personligt til aftenens præmietagere.