Der var både klang af tradition, god mad og historier helt tilbage fra vikingetiden, da Garderforeningen for Aarhus og Omegn holdt sin julefrokost torsdag den 4. december på Kohalen i Aarhus.
Allerede fra starten var stemningen lagt:
Per Bundgaard bød velkommen, og aftenen fik en festlig begyndelse, da Kohalens ejer generøst gav en omgang snaps til hele selskabet. Som Per tørt bemærkede, “den faldt på tørt sted”, og der gik ikke længe, før foreningens medlemmer også blev tilbudt både en ekstra øl og en portvin. Det var tydeligt: fællesskab, lune og gavmildhed er stadig kerneværdier i Garderforeningen.
Kaspers juleoplæg – Julen gennem 1000 år
Efter sild og fisk blev det tid til aftenens oplæg. Kasper, historiker og fremragende fortæller, tog ordet helt uden slideshow, men med en lille kuffert af remedier og et arsenal af historier, der trak tråde fra Harald Hårfagers tid til nutidens julesweatre.
Kasper begyndte helt tilbage i år 900, hvor den første skriftlige kilde nævner jul. Vikingekongen Harald Hårfager blev træt af “ildstedshyggen” hjemme og tog derfor sine mænd med ud på havet, hvor de “drak jul” og spiste rå hestelever som offer til Freja.
En juleskik, der næppe får plads på danske middagsborde i dag – men som satte tonen for Kaspers rejse gennem historien.
Fra Vikingetiden bevægede vi os ind i middelalderen, hvor juleøl ikke bare var hyggeligt – det var lov. Bønder var forpligtet til at brygge øl i en mængde, der svarede til husbondens og husfruens vægt.
Gjordes det ikke tre år i træk, kunne man miste både gård og ejendom. Det gjaldt helt frem til 1200-tallet – og fortalte meget om, hvor alvorligt julens traditioner blev taget.
Rumlepotten fyldte også en del af fortællingen. Den lille larmende tromme, som børn og barnlige sjæle gik rundt med, dukkede op i Kaspers hænder – til publikums store fornøjelse.Selv Kong Christian 2., mens han sad fanget på Sønderborg Slot, skulle angiveligt have gået rundt med en rumlepotte og irriteret sine fangevogtere, alt imens hans husholdning drak ni liter øl om dagen.I 1700-tallets julestuer kom småfolk og karle på besøg hos storbønderne. Her blev der drukket øl og snaps, hvisket sladder og enkelte karle klædte sig ud som julebuk med vædderkranie på hovedet.
Julebispen, en karl med halmkrave, gik rundt og “viede” de unge, der sad og kissemissede i krogene. Det gav efterfølgende præsterne travlt med at annullere de spontane ægteskaber.Som Kasper bemærkede: Holberg havde næppe digtet det hele, meget af det lignede virkeligheden alt for godt.Ude på landet var folk bange for alt fra elverpiger til nøkker i åen. Men ingen vækkede større respekt end nissen.Hvis han ikke fik sin julegrød og sin øl, kunne han straffe gården med syge dyr, surt øl og ulykker… ja, i værste fald sætte ild til laden.Det var først i 1800-tallet, at nissen flyttede med ind til byen og blev til den venlige julenisse, vi kender i dag.
Santa Claus’ rejse blev også foldet ud:Fra Sankt Nikolaus i Tyrkiet → til Holland som Sinterklaas → til USA som Santa → og tilbage til Europa, hvor Coca-Cola satte den røde farve fast.
Ikke fordi julemanden ikke fandtes før, men fordi reklamekunsten gav ham det udtryk, vi genkender i dag.
Julefrokosten er en forholdsvis ny tradition
Kasper forklarede også, at selve julefrokosten ikke er ældgammel. Under Besættelsen lukkede man arbejdspladser tidligt juleaftensdag, og medarbejderne fik sild, øl og snaps – ofte så rigeligt, at man kom beruset hjem til familien.Det holdt ikke længe, og traditionen blev hurtigt flyttet til december dagene inden juleaften. Resten er historie.
“Husk nu: Jul er ikke noget, man holder; jul er noget, man drikker!” afsluttede Kasper, før der blev skålet kraftigt omkring bordene.
Formandens tale og en papegøje med stærke meninger
Efter ribbenstegen og tarteletterne tog foreningens formand ordet. Han takkede for det flotte fremmøde, roste aftenen og gav uden tøven en ekstra øl og portvin til medlemmerne.
Herefter blev der delt en historie, der fik salen til at grine: fortællingen om bordel papegøjen, der kommenterede lidt for direkte på både datteren og manden i huset.
En klassisk, munter anekdote, der fuldendte stemningen, før risalamanden rundede aftenen af. En aften med tradition, humor og fællesskab.
Julefrokosten i Garderforeningen er ikke bare en middag, den er et tilbagevendende ankerpunkt, hvor historier, traditioner, humor og kammeratskab får lov til at stå i centrum.
“Én gang garder – altid garder.”
Se billeder fra julefrokosten i dette galleri